Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
5. Folket i fremtidens folkeoplyste
folkestyre
• Trends i ”videns”samfundet
• Borgernes ændrede adfærd
• Digital dannelse, public service og folkebiblioteker
• Bibliotekernes rolle og effekt i videnssamfundet
• Læsning
• Folkeoplysning, læring og uddannelse
• Sammenhængskraft, bosætning, integration og social effekt
• Strategisk kommunal udvikling
• Hverdagskultur og livslang læring
April 2017
27. Folkestyre som livsform
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale.
Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på,
hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og
samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre,
og argumenterne flytter holdninger”
Hal Koch
28. Hvis demokrati er en livsform
Så er hverdagskulturen og den
livslange læring folkestyrets brændstof
29. Hverdagskultur
Det der bare er.......................
………………..og vi bruger uden at tænke over det i hverdagen
Det der danner mennesker
30. Dannelse
(digital såvel som fysisk)
At gøre mennesket i stand til at være
kusk for egen tilværelse og kunne
deltage i fællesskabet
Dannelse er det der er tilbage når vi
har glemt det vi har lært
32. FOLKEOPLYSNING
Ifølge Kulturministeriet
Det er folkeoplysningens
kerneopgave at give mennesker
redskaber til at begå sig i den tid
og det samfund, de lever i, så den
enkelte ikke bare bliver en passiv
tilskuer til tilværelsen, men i stand
til aktivt at leve i et moderne
samfund.
33. BIBLIOTEKER
Ifølge Kulturministeriet
Fri adgang til viden og information
De danske folkebiblioteker skal fremme
viden og være rammen for
oplysning, uddannelse og kulturel
aktivitet for alle borgere. Biblioteket
skal både fastholdes som et fysisk sted, og
udvikle de nye ydelser. Det afspejler sig i det
brede udvalg af materialer, som bibliotekerne
stiller til rådighed, i form af bøger, tidsskrifter,
musik, internet og multimedier.
34. BIBLIOTEKER
Ifølge Kulturministeriet
Målsætninger
Målet for folkebibliotekerne er at de skal udfolde sig i fire rum –
inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det
performative rum. Idealet er, at de fire rum skal støtte op om
hinanden i realisering af bibliotekets overordnede formål.
En anden målsætning er at bibliotekerne skal indgå
partnerskaber med andre offentlige tilbud. Partnerskaber et
andet vigtigt element i udviklingen af biblioteket og dets tilbud til
borgerne. Partnerskaber skal bidrage til, at biblioteket bliver
mere tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye
sammenhænge.
46. vi bruger stadig meget tid
på medier
7 t 48 min
2015
7 t 49 min
2016
Målgruppe: 15-75 år, Kilde: Kantar Gallup
DennisChristensen DRMedieforskning
47. Sådan fordeler danskernes
mediebrug sig
37 %
Tv
22 %
Radio
11 %
Streaming af levende billeder
6 %
Streaming af radio og musik
4 %
Læse nyheder
5 %
Spil og gaming
9 %
Sociale medier
Periode: 2016, Målgruppe: 15-75 år, Kilde: Kantar Gallup
5 %
Trykte medier
DennisChristensen DRMedieforskning
48. Sådan fordeler de unges
mediebrug sig
18 %
Tv
12 %
Radio
24 %
Streaming af levende billeder
11 %
Streaming af radio og musik
4 %
Læse nyheder
9 %
Spil og gaming
19 %
Sociale medier
Periode: 2016, Målgruppe: 15-29 år, Kilde: Kantar Gallup
3 %
Trykte medier
DennisChristensen DRMedieforskning
49. generationskløften
• Hvor mange bruger Snapchat dagligt?
56 %
Unge
2 %
Ældre
Periode: 2016, Kilde: Kantar Gallup Social Media Life
DennisChristensen DRMedieforskning
50. generationskløften
• Dagligt tidsforbrug på traditionelt tv
1 t 22 min
Unge
3 t 50 min
Ældre
Periode: 2016, Kilde: Kantar Gallup TV-Meter
DennisChristensen DRMedieforskning
51. generationskløften
• Dagligt tidsforbrug på streaming af billeder og lyd
34 min
Ældre
Periode: 2016, Kilde: Kantar Gallup
2 t 56 min
Unge
DennisChristensen DRMedieforskning
52. generationskløften
• Bruger dagligt nyheder via aviser og dagblade
16 %
Unge
56 %
Ældre
Periode: 2016, Kilde: Megafon for DR Medieforskning
DennisChristensen DRMedieforskning
53.
54. Målgruppe: 12+ år, Kilde: Kantar Gallup Index Danmark
2013
44 %
51 %
20142012
35 %
Nettet bliver mere og mere mobilt
2011
20 %
2015
60 %
2016
64 %
55.
56.
57. Det mest besøgte ikke kommercielle mødested?
Biblioteksbesøg 38 mio
Museums besøg 14 mio
Solgte biografbilletter 11 mio
Antal tilskuere superligaen 1,5 mio
61. Public service er også digital
Europarådet har i en række anbefalinger
identificeret de grundprincipper, der bør
ligge til grund for medlemsstaternes
fastlæggelse af public service-opgaven.
Europarådet har i den forbindelse knæsat
princippet om, at public service-medier skal
anvende den nyeste tilgængelige
teknologi med henblik på at opfylde
deres public service-forpligtelser.
62. Som det beskrives i rapporten
”Regulering i samfundets tjeneste”
Tvedelt mediesystem: Dansk mediepolitik har gennem mange år bygget på sameksistensen mellem offentlige medier underlagt
omfattende regulering og private medier …Pointen i et tvedelt mediesystem er, at den offentlige og den
private mediesektor indbyrdes afbalancerer hinanden, så de negative virkninger af et rent
markedsbaseret system modvirkes af tilstedeværelse af offentlige medier. Det gælder ikke så
meget forholdet mellem dagbladene og de nye netmedier mv. og public service-medierne som relationen mellem offentlige og private radio-
og tvstationer. Gennem konkurrencen tvinges de offentlige medier nemlig til at orientere
programvirksomheden efter publikums efterspørgsel i langt større omfang, end et rent statsligt
mediesystem ville give anledning til (f.eks. DR i monopoltiden). Samtidig kan efterspørgslen
imødekommes på måder, som har større kvalitet, bredde og mangfoldighed, end et rent
kommercielt system vil kunne oppebære. Det betyder, at konkurrencen udspiller sig på et højere
kvalitetsniveau, end det ellers ville have været muligt, idet kommercielle medier af økonomiske
grunde er nødt til at investere i kvalitet for at begå sig i konkurrencen, bl.a. ved at udvide
produktionen af dansksproget indhold. Ikke desto mindre skabes en vis arbejdsdeling, hvor de
offentlige medier i højere grad end de private medier betjener minoritetsinteresser og indhold,
som er markedsmæssigt urentabelt, mens de private medier i højere grad leverer bredt
appellerende indhold eller henvender sig til kommercielt attraktive målgrupper. Derved
supplerer de to medietyper (Offentlige og private red.) hinanden (til gavn for pluralismen),
samtidig med at de indbyrdes konkurrerer (til gavn for kvaliteten).
63. Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerede d. 24. april, 2017 rapporten,
”Digitale biblioteksstrategier”
-en borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget.
Rapporten giver et billede af,
hvordan danskerne bruger
det digitale bibliotek,
og hvilke tendenser der gør
sig gældende i det digitale
generelt. Undersøgelse 2017
64. På det digitale bibliotek
Ses begyndende tendenser til:
Større brug fra udkanten
Større brug fra lavere uddannede
Sammenhæng mellem fysisk og digital brug
70. DANSK IT’s udvalg for Digitale kompetencer
Udvalget består af medlemmer fra Københavns Universitet, Spilskolen.dk, Gyldendal,
Danmarks Lærerforening, Københavns Erhvervsakademi, Aalborg universitet, UC
Lillebælt, Medierådet for Børn og Unge, LimeGuild og Danmarks Biblioteksforening.