Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Grænsen mellem din person, din holdning og dit arbejde - meningsdanner
Debatter der batter på biblioteket
1.
2. 13.45: Det debatskabende bibliotek @saintmichels
Hvor er vi på vej hen?
Michel Steen-Hansen
www.db.dk
3.
4.
5.
6.
7.
8. FolkeBiblioteket
§
”Fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet…..”
”….ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til
rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske
informationsressourcer, herunder internet og multimedier.”
9. ”Oplysningstiden begyndte
med, at en ny teknologi
(trykpressen) tillod filosofisk
indsigt at sprede sig. Vores tid
går i den modsatte retning.
Den har skabt en potentiel
dominerende teknologi, som er
på jagt efter en filosofi til at
guide den”
Henry Kissinger The Alantic
12. • 90 % af de danske børn har
adgang til en tablet
• 77 % af de 10-12 årige har
en smartphone
13. Hver dag ser vi tilsammen 1.000.000.000 timers YouTube-video.
Det svarer til, at alle klodens mennesker i gennemsnit ser 8,4 minutters YouTube-video hver dag
14.
15. Mere end halvdelen af danskerne får dagligt
nyheder fra sociale medier, og for unge mellem
15 og 24 år er det den primære nyhedskilde
23. En undersøgelse fra Institut for
Menneskerettigheder viser, at tonen i debatter på
sociale medier afholder halvdelen af os fra at
udtrykke vores mening og deltage i debatten.
31. Hvis folk er et
andet sted…
hvor efterlader det så folkebiblioteket, folkeoplysning,
folkekirke, folkeskole og FOLKESTYRE?
32. Folkestyre som livsform
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale.
Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på,
hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og
samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre,
og argumenterne flytter holdninger”
Hal Koch
33. Hvis demokrati
er en livsform
Så er hverdagskulturen og den
livslange læring folkestyrets
brændstof
34. Dannelse
(digital såvel som fysisk)
At gøre mennesket i stand til at
være kusk for egen tilværelse og
kunne deltage i fællesskabet
35.
36. ”Bibliotekernes fulde potentiale udnyttes ikke nok. Vi
har i dag en lov som definerer bibliotekets rolle som
en passiv formidler af materialer. Hvis vi i stedet får
en bibliotekslov, hvor hver kommune aktivt skal bruge
biblioteket til at udvikle debat, vide, læsning og
uddannelse, styrker vi både kommunen og
sammenhængskraften. Bibliotekerne er jo en af
borgerne sidste fælles folkeinstitutioner, hvor langt
over halvdelen af befolkningen kommer på tværs af
tilhørsforhold, og de har formået at omstille sig.
I sidste ende handler det om at styrke både
fællesskab, velfærd og demokrati. Det kommer ikke
bare af sig selv, derfor skal vi stille flere krav til alle
kommunerne. ” siger Steen Bording Andersen (A),
formand for Danmarks Biblioteksforening i sin tale på
Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2019.
37. Erfaringerne med nye
bibliotekslove i eksempelvis Norge
og Holland har vist, at
lovændringerne har været med til
at sætte bibliotekerne på
dagsordenen i en nutidig kontekst
og dermed gjort dem mere
nærværende og nyttige for
borgerne.
38. Stigning i bogudlån for første gang i en del år
- hvis man lægger fysiske og digitale udlån sammen
43. Dokk1
Aarhus nye hovedbibliotek
Her kommer flere besøgende end i den største
jyske turistattraktion LEGO-land
-og Aarhus Kommune har 18 andre biblioteker og……………
44.
45.
46. FOLKEBIBLIOTEKERNE I TAL 2015
“Andre arrangementer 2.361”
Ud over de viste arrangementer for voksne blev der i 2015 afholdt i alt
289 debatarrangementer
på bibliotekerne. Herudover afholdt bibliotekerne 22 debatarrangementer uden for
bibliotekernes fysiske rum. Der er tale om en stigning på 16 % i det samlede antal af
debatarrangementer fra 2014 til 2015.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55. #LæsLøs
Danmarks Biblioteker sætter fokus på
læsning i årets bibliotekskampagne i
uge 37 - der kickstartes på FNs
læsedag den 8. september, høring på
Christiansborg 11. september og en
masse aktiviteter på Danmarks
Biblioteker